













BØRNEHUSET BOBLERNE holder til i et stort hus på 435 m2 beliggende på Grønlandsvej 24, i Frederikshavn. Huset er opdelt sådan, at børnehave og vuggestue har hver deres ende i huset, dog med samme indgang. Vi er normeret til 35 børnehavebørn.Børnehaven "råder over" 4 store stuer. Børnene har en base på en af de 4 stuer, hvor de har faste spisegrupper. Alle stuer er åbne for alle, så børnene kan færdes frit og kan skabe relationer på tværs af stuerne. Børnene er bevidst mixet i alder. Vi oplever, at de har et stærkt socialt samspil på kryds og tværs. Vi ser, at børnene spejler sig i hinanden, drager omsorg, føler empati og trives i leg med hinanden.













