
Et fantastisk børnehus
Børnehuset boblerne er for dig, som ønsker og vægter leg, nærvær, tid, udeliv, stabilitet og omsorg højt for dit barn. Vores fokus er LEG, nærvær og imødekommenhed! Vi tror på, at legen har stor værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af barnets hverdag. I legen udforsker, opdager og bearbejder barnet sig selv.
Meld dit barn ind her
Præsentation af Børnehuset Boblerne
Børnehuset Boblerne har fokus på leg. Leg i alle dens former, som fx beskrevet af legeforsker – Kit Nørgaard. ”Leg er ikke bare leg”. Vi vil i det daglige have fokus på: Den undersøgende og udforskende leg, tumleleg, kontruktionsleg rolleleg, fantasileg og regelleg. Børnene skal naturligvis have lov til blot at lege for dem selv i mange situationer, men vi er bevidste om vigtigheden i, at legen bliver understøttet og især udfordret af de voksne. Det er den voksnes rolle at kunne agere og kende til de forskellige lege verdener, samt se værdien her i. Børnehuset Boblerne har fokus på trivsel, relationer, tryghed og nærvær. Hos os skal børnene føle glæde og tryghed. De skal føle sig set og hørt hver dag. De skal kunne agere i forskellige sociale relationer og være komfortable med det. Børnehuset Boblerne er en lille institution, hvor alle kender hinanden, og hos os vægter vi forældresamarbejdet højt og ønsker altid at have fokus på den daglige kontakt.
Indmeld dig her







🦛🦘🦥Den årlige tur til Ålborg zoo 🦥🦘🦛
I dag pakkede Børnehuset Boblerne bussen og drog afsted mod Ålborg.
Hvert år tager vi en tur i zoo sammen med alle vores skønne børn. Turen er en hyggelig og lærerig tradition. En tur som både børn og voksne ser frem til, når sommerferien er slut😊
Vi har i den sidste uge undersøgt en masse omkring de forskellige dyr. Vi har lært en masse om: “Hvor dyrene lever, hvad de spiser, hvor store de er osv. Så på dagens tur rundt i zoo, kunne børnene en masse fakta om dyrene og genkende dem fra vores snakke i rundkreds💪🏻.
Turen giver også muligheder for at arbejde pædagogisk med relationer mellem børnene. Vi øver os i at følges ad, vente på hinanden og lytte til fælles beskeder😍
Sådan en tur til zoo handler derfor ikke kun om at se spændende dyr. Det er en fælles oplevelse, hvor børnene får mulighed for at være nysgerrige, lære sammen og skabe gode minder med hinanden❤️
Vi er klar igen til næste år😊 ... See Less
Vi er tilbage efter sommerferien i Børnehuset Boblerne🤗. Det har vi faktisk været i et par uger😉
Tiden er gået med at lande efter ferien (både børn og voksne😮💨😅). Efter en lang sommerferie kan overgangen tilbage til vuggestue og børnehave være stor 😍Hverdagen skal genfindes, nye rytmer etableres, og gensynet med de kendte rammer, venner og voksne skal lige ind i vores hoveder igen😊
I den første tid efter ferien har vi derfor taget den med ro og fokuseret på genkendelighed, nærvær og relationer. Vi hjælper børnene med at finde ind i fællesskabet igen, genoptage legen og måske få øje på nye relationer i børnegruppen.
Vi har taget imod nye børn i både vuggestuen og børnehaven som vi har brugt god tid på at køre ind🤗. Vi har været på ture ud af huset med små grupper i både vuggestuen og børnehaven.
Som fast tradition får alle børnehavebørn ferie kufferter med hjem når de går på ferie. Når de så vender tilbage fra ferie er kufferten blevet fyldt med billeder, strand skaller, biograf billetter osv. som har skabt ferie minder for barnet. Hvert barn får så lov til at fortælle sine venner om deres ferie kuffert, én efter én. ❤️
Der er startet nyt hold med “førskole”. Her skal de kommende skolebørn lege skole, øve forskellige færdigheder som vi hører fra skolerne, kunne være gavnlige at skolebørn har prøvet før✏️. Børnene har glædet sig til at blive “de store”, så de har været MEGET klar til at skulle i “før skole”🤓.
Når vi tager hul på september tager vi, i hele huset, samtidig hul på vores nye læreplanstema: Kommunikation og sprog”. Vi har allerede gjort os tanker om hvad temaet skal indeholde, dette gjorde vi på vores pædagogiske dag i foråret. Men vi glæder os til at komme “rigtig” igang. 😊
Vi har nydt sommerferien med vi nyder heldigvis også at komme tilbage til hverdagen og alle vores søde børn igen😍 ... See Less
... See Less